Brudeopsætning
Brudeopsætning skal holde til meget! Selv om de fleste ønsker sig en flot solrig dag ved man jo aldrig med det danske vejr. Derfor er det vigtigt at dit hår holder til lidt at hver, blæsevejr, fugt, sved, kram fra gæster og til at du kan danse. Og om du skal være udenfor eller inde det meste af tiden.
Hvis du skal have en brudeopsætning så er det bedste at vaske håret aften inden og føntørre det. Hvis du vasker håret på dagen, kan det være med til at håret falder sammen alt afhængig af hårtypen. Vær opmærksom på om dit hår trænger til extra pleje, er det tørt, fedtet, ser livsløst ud eller om du har skæld. Få tjekket om om dette.
Kort hår, mellemlangt hår eller langt hår? Det er mange overvejelser og et utal af muligheder i forbindelse med brudeopsætning på din bryllupsdag. Kort hår kan blive langt og langt hår kan blive sat op i de mest fantastiske hårkreationer. På selve bryllupsdagen, kan man ikke undgå at være lidt stresset, og en lille smule nervøsitet er også helt normalt. Derfor nyder mange brude at der bliver taget hånd om dem på selve dagen. Så sørg for at booke en tid til håret og makeuppen så du er i trygge hænder og kan nyde dit bryllup i fulde drag. Det er dejligt at blive nusset om på dagen, mens der bliver fremtryllet den helt perfekte opsætning af brudehår og makeup på din bryllupsdag.
Slør el intet slør?
Har du fundet ud af om du skal have et brudeslør til dit bryllup? Hvis ja så skal dette medbringes til en eventuel prøve da der skal tages højde for frisuren og opsætningen.
Pynt i håret kan været rigtigt flot. Overvej hvilken frisure du kunne tænke dig og om det vil passe med pynt i. Der findes et utal af hårpynt og kunsten er at finde det der lige passer til dit hårvalg, kjole og slør. Med de mange muligheder for at pynte håret med diademer, perler, similistene, blomster og slør, kan brudehåret enten være enkelt, klassisk, eksotisk eller romantisk. Det er helt op til dig som brud, hvordan brudehåret skal sidde på dagen. Jeg vil være med til at guide dig og give dig gode råd, så vi sammen kan finde nettop den frisure som passer til dig, din hårtype og brudekjole.
En valk er en fantastisk opfindelse. Hvis du skal have en flot fyldig opsætning er det alfa omega med en valk. Valken giver flot fylde og hjælper frisuren og slør med at holde godt. Vælg altid en valk som passer i farven til dit hår.
Jeg glæder mig til at være med til at gøre din dag uforglemmelig.